Montana

Hos Montana elsker vi detaljerne.

Montana Møbler A/S blev grundlagt af Peter J. Lassen i 1982. Produktion foregår på 19.000 højteknologiske m2 i Hårby på Fyn. Montana beskæftiger knap 200 medarbejdere. Joakim Lassen, der kommer fra stillingen som kreativ direktør i Montana, er tiltrådt stillingen som administrerende direktør, 1. marts 2015.

Hos Montana søger vi konstant efter den optimale sammenhæng mellem funktionalitet, kvalitet, miljøhensyn, økonomi, æstetik og etik. Vi håber, at vi på den måde kan være med til at skabe en bedre hverdag for vores kunder - både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Montanas reolmoduler kan kombineres i en uendelighed. Sammen med Montanas borde, stole og øvrige modulsystemer er der et hav af indretningsmuligheder, som kan danne basis for dit helt personlige rum.

Montana Reolsystem og øvrige Montana modulsystemer er designet af Peter J. Lassen. Montanas bord- og stoleserier er designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Andreas Hansen, Peter J. Lassen, Joakim Lassen, shldesign samt Salto & Sigsgaard. Far og søn, Peter og Joakim Lassen, har sammen designet flere af Montanas produkter - ofte i samarbejde med Montanas designteam og eksterne designere.

Hos Montana elsker vi detaljerne. Og der er nok af dem: Udskæring af plader, overfladebearbejdninger, håndfletningen af Panton One stolesæder ...
Alt sammen foregår med den største præcision og kærlighed til de små ting, der gør den store forskel.


 

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere