Ure

Se vores store udvalg indenfor ure fra Rosendahl

-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Ure – tid til elegant design

Der er intet som et ur i vores hjem, som kan skabe en ro og en ramme om livet og dagligdagen. Et smukt og elegant ur kan være netop det, der fuldender et rum og giver noget ekstra til hele hjemmet.

Et smukt ur er elegant tilføjelse til alle rum og passer typisk perfekt ind i både køkken, stue, spisestue og kontor.

Et ur falder i dag under kategorien som kaldes funktionelt design, idet det har en direkte funktion (nemlig at vise os, hvad klokken er), samtidig med at det kan komplementere vores indretning og livsstil på en smagfuld, diskret og spændende måde.

Arne Jacobsen ur - dansk design når det er smukkest

Arne Jacobsen blev født i København i 1902. Han blev indskrevet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1924, og dette blev startskuddet på en lang og spændende karrierer, hvor han kreerede absolut ikoniske klassikere inden for særligt møbler og indretning, som stadig har en helt særlig plads i dansk design i dag.

Efter sit første år på akademiet vandt han i 1925 en sølvmedalje for et stoledesign i en Parisisk Art Deco udstilling. Siden da har han produceret mange andre fantastiske klassikere, som i dag pryder både hjem, arbejdspladser og institutioner rundt omkring i samfundet.

Et af hans helt store hits er hans smukke ure, som er utroligt elegante og tidløse i deres udformning. Med et Arne Jacobsen ur er man sikret et lille klenodie af den danske designskat, som passer ind i alle hjem.

De flotte ure er typisk ganske simple i deres udtryk og neutrale i deres farvekomposition. De er alle pragtfulde eksempler på, at funktionelt design netop var dét, som inspirerede Arne Jacobsen og gjorde det muligt for ham at finde den helt rigtige balance mellem æstetik og brugbarhed.

Flere af hans ure er for eksempel designet specifikt til særlige institutioner eller områder. Arne Jacobsen uret ”City Hall” er f.eks. oprindeligt designet med henblik på at hænge på Rødovre Rådhus, mens hans ”Bankers Clock” ur er fremstillet til at hænge i Danmarks Nationalbank.

Arne Jacobsen designede mange forskellige slags ure, og er særligt kendt for både sine vægure og bordure. Alle har de hver deres elegance, og du kan være sikker på at alle former og farver er gennemtænkte og planlagte ned til mindste detalje. Med Arne Jacobsens ure er intet overladt til tilfældighederne.

Med et sådant ur er du altid sikret smukt dansk design i højeste kvalitet, som holder i mange år og kan skabe glæde på tværs af flere generationer.

Vægur Arne Jacobsen – et smykke til din væg

Et vægur fra Arne Jacobsen er som et smykke til din væg. Det skaber en elegant ramme om et hvilket som helst rum, og giver dig mulighed for at pryde dit hjem med dansk design udover dine almindelige møbler.

Arne Jacobsens vægure er alle designet med henblik på enkelthed og æstetisk elegance. Dette medfører, at de passer perfekt ind i langt de fleste af hjemmets rum, uanset hvilken indretningsstil du ellers måtte have.

For eksempel er et vægur fra Arne Jacobsen en utroligt smagfuld detalje til spisestuen eller stuen, hvor det kan være rart at kunne orientere sig om tidens gang. Desuden er et sådant vægur en stilfuld detalje, som vil pynte på de fleste kontorer, hvad end det er hjemmekontoret eller et kontor på arbejdspladsen.

De smukke vægure fås med både hvide og sorte skiver, som gør at du selv kan vælge et vægur, som passer netop ind i din indretningsstil. Begge dele er elegante træfsikre hits; hvor den hvide skive er den mest neutrale og klassiske, så kan den sorte skive give en interessant kant til særligt det moderne hjem.

Et vægur fra Arne Jacobsen er en stilfuld gave enten til dig selv eller til nogen, du holder af. For eksempel ville sådan et vægur være en smuk gestus for eksempel som bryllupsgave eller til en rund fødselsdag. Det kunne også være en flot housewarming gave til en person, som netop er flyttet hjemmefra.

Det giver en særlig ro med et traditionelt vægur. Modsat de ure vi ofte benytter til at se, hvad klokken er – typisk vores mobiltelefoner – så giver et klassisk vægur os muligheden for at blive i nuet og orientere os om klokken uden at forsvinde ind i andre verdener.

De klassiske linjer i Arne Jacobsens vægure vil give dit hjem et diskret pift, og dine vægge et prægtigt stykke af dansk designs guldalder.

Arne Jacobsen Bankers ur – nationalbankens ikoniske skive

Det ikoniske Bankers ur fra Arne Jacobsen blev designet i 1971. Formålet med uret var netop at det skulle hænge i Danmarks Nationalbank og på den måde indgå i en af de vigtigste finansielle institutioner i Danmark på denne tid.

Uret er et pragteksempel på dansk design, når det er allerbedst. Med sine enkle linjer og sine diskrete farver, emmer det af stabilitet, orden og æstetik.

Uret er udformet ikke med tal som mange andre ure. I stedet har det tolv rækker med tolv små bokse hele vejen rundt langs skiven, som indikerer tidstallet. Uret findes med både hvid og sort skive, og i den hvide udgave har hver af de tolv rækker elleve hvide bokse og én sort boks. Ved den første række på skiven er den første boks sort, ved den næste række er det den anden boks, der er sort, og så videre hele vejen op til tolv. For udgaven med den sorte skive er kontrasten selvfølgelig omvendt. Kun den røde prik i midten af uret, hvor viserne udgår fra, bryder den tofarvede udformning og skaber et interessant farvespil.

Med dette design revolutionerede Arne Jacobsen vores forståelse af, hvordan et ur ser ud. Igen havde han øje for det funktionelle design, og han skabte med Bankers Clock et ur, som passede ind i den stilfulde ordentlighed som må kunne forventes af en bank.

Uret fås desuden i flere forskellige størrelse med en diameter ned til 16 cm og helt op til 48 cm. Der er således mulighed for at få dette ur op at hænge uanset om det er en tilføjelse til en mindre spisestue eller som del af et stilfuldt kontor.

Arne Jacobsen ur roman – tikkende, tidløst design

Denne klassiker fra Arne Jacobsen har et let genkendeligt og utroligt tidløst design. Med sine smukt udformede romertal, viser dette ur klokken på en flot og nærmest vintageinspireret facon.

Dette elegante vægur blev oprindeligt designet til at hænge på Århus Rådhus, som også blev tegnet Arne Jacobsen i samarbejdet med Erik Møller, og indviet i 1941. I første omgang indeholdt plantegningerne ikke det ikoniske rådhustårn, men efter et solidt pres fra befolkningen blev det tilføjet. Og det er altså her det ikoniske ur stadig hænger den dag i dag.

Uret gemmer også på et interessant stykke Danmarkshistorie, da rådhuset hele to gange blev udsat for bombeattentat under Anden Verdenskrig. Rådhuset, tårnet og uret står dog stadig den dag i dag og således et anderledes symbol på modstandsbevægelsen.

I dag har du chancen for selv at få det ikoniske ur inden for hjemmets fire vægge i en mindre version. Uret fremstilles i dag i flere forskellige størrelser ned til en diameter på 16 cm og op til 48 cm. Der er på den måde rig mulighed for at pynte dit hjemme med denne skønne design klassiker, hvad end du ønsker en diskret tilføjelse til køkken eller kontor, eller du ønsker en helhjertet dedikation til dansk design gennem den store udgave, som næsten kan betragtes som en skulptur eller et kunstværk i sig selv.