Hans J. Wegner CH23 spisebordsstol i eg olie med naturflet på sædet.
CH23 spisebordsstolen er et tidligt eksempel på Hans J. Wegners unikke formsprog og håndværksmæssige indsigt, og indeholder mange velkendte Wegner-detaljer - eksempelvis faconen på de elegante korsformede dækpropper i ryglænet og det specielle dobbeltflet på sædet.
Wegner mestrede at få det komplekse til at fremstå ligetil, og til trods for CH23 stolens unikke detaljerigdom er det endelige udtryk let og enkelt.
Stolen har ingen armlæn, hvilket gør den praktisk omkring bordet selv i mindre rum. Takket være den gennemtænkte konstruktion og organiske former er komforten ligeledes i top.
CH23 er fremstillet i massivt eg eller valnød - eller i en kombination af disse - med et fineret ryglæn. Stolen fås med forskellige overflader samt det særlige dobbeltflettede papirgarn i enten natur eller sort.
Produktet her er i eg olie med naturflet.
Wegner blev født i Tønder den 2. april 1914 som søn af en skomager. Han lærte værktøjet at kende i farens værksted og skar figurer af træ, som han fandt hos snedkermesteren i samme gade. Han kom i lære som 14-årig, og fire år efter blev han udlært som snedker hos H.F. Stahlberg. Som 20-årig flyttede han til København og studerede på Kunsthåndværkerskolen i København fra 1936 til 1938, hvor han desuden fra 1946 blev ansat som underviser. Han arbejdede som selvstændig arkitekt og startede sin egen tegnestue i 1943 i Århus. I årene 1943-45 designede han en serie på fire ’Kina-stole’, der alle var inspireret af de kinesiske kejserstole. Wegner videreudviklede denne serie, og han skabte Y-stolen i 1949. Denne stol er med tiden blevet Wegners største succes.
Udover møbler tegnede han blandt andet også sølvtøj, tapeter og lamper, men han er først og fremmest kendt for sine stoledesign - særligt den ikoniske Y-stol. Han modtog Lunningprisen i 1951, og i 1997 tildeltes han The 8th International Design Award i Osaka i Japan. Han blev æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i 1995 og æresdoktor ved Royal College of Art, London 1997. Næsten alle store designmuseer i verden, fra The Museum of Modern Art i New York til Die Neue Sammlung i München, har hans møbler i deres samlinger. Wegner arbejdede frem til, at han blev 79 år og gik bort som 92-årig den 26. januar 2007.
Wegner rager op som et fyrtårn i fortællingen om dansk møbeldesign og anses som en af de mest kreative og produktive møbeldesignere. Han efterlader en markant kulturarv, der til stadighed inspirerer designere verden over. Han er indbegrebet af en visionær formgiver – det fødte formtalent.
Wegner var først og fremmest snedker, dernæst designer – en detaljens mester, der integrerer perfekt udførte samlinger med udsøgte former. Han havde en vedvarende nysgerrighed for materialers potentialer og havde en dyb respekt for træet og dets karakter. Han vægtede enkelhed og komfort højt og var anerkendt for at give minimalismen en organisk og naturlig blødhed. I sin stræben efter at skabe den ideelle stol stod han fadder til mere end 500 stoledesign og omtales derfor ofte som Stolens Mester.
Danmark er verdenskendt for sine møbeldesignere, hvoraf flere har slået igennem internationalt. Wegner satte sammen med andre designere som Poul Kjærholm, Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Finn Juhl dansk design på verdenskortet i 1950’erne, og de er stærkt forbundet med, hvad vi i dag kender som begrebet ’Danish Modern’. En designrigdom, der har vist sig evig aktuel og inspirerende gennem generationer.
Wegners forkærlighed for træ
Danske designere er kendt for at kunne noget ganske særligt med træ. Dette ry skyldes ikke mindst Wegners bidrag til dansk møbelkunst. Hvis man vil forstå Wegners tilgang til design, kan svaret findes i hans exceptionelle forståelse for træ og hans vedvarende studie af dets potentiale. For Wegner fordrede hans dybe respekt for træ som materiale i møbelfremstilling en vedvarende nysgerrighed om materialets karakter og muligheder. På mange måder er træet en essentiel fællesnævner for samarbejdet mellem Wegner og Carl Hansen & Søn. For begge parter er træet så at sige en stor bestanddel af DNA’et.
Wegners foretrukne materiale var træ og gerne i kombination af forskellige træsorter. Hans eksperimenteren med træ gav ham mulighed for at benytte sig af de forskellige sorters særlige karakteristika og egenskaber eller fremhæve særlige håndværksmæssige detaljer på dekorativ vis.
Hans respekt og kærlighed til træet, til naturen og dens materialer inddrager - via hans bearbejdning - mennesket i dette forhold, hvor han nærmest bringer naturen med ind i vores rum. Med oprigtig omhu søgte han ind til kernen, også helt bogstaveligt, og det var på ingen måde ligegyldigt, hvilken alder træet havde, hvilken træsort der blev valgt, og om udskæringerne var taget fra de yderste blødere lag eller den hårde kerne.
