J16 gyngestol - Hans J. Wegner - Eg Sortlakeret
J16 gyngestol - Hans J. Wegner - Eg Sortlakeret
13.829,00 DKK
Ikke på lager.Ikke på lager.

J16 gyngestol - Hans J. Wegner - Eg Sortlakeret

J16 gyngestol - Hans J. Wegner - Eg Sortlakeret

Gyngestol designet af Wegner i 1944. Stolen fremstilles i massiv træ med håndflettet sæde i papirgarn.

Kampagnepris på gyngestolen i Eg sæbe og Eg Sortlakeret.

Leveringstid ca. 3-4 uger.

Hans J. Wegner (1914-2007) er verdensberømt for sine ikoniske danske stole. Wegners design udspringer af traditionelt snedkerhåndværk, som han formåede at tilføre en poetisk, skulpturel kvalitet.

Wegner er særligt anerkendt for sine stoledesigns, som var med til at gøre dansk design kendt i en international skala. Han begyndte sin karriere som snedker i 1931 hvorefter han studerede på Kunsthåndværkerskolen i København. Gennem et langt og produktivt liv nåede Wegner at designe ca 500 stole, hvoraf mange er blevet populære klassikere, der stadig er i produktion.

Wegner voksede op i Tønder, hvor han allerede som dreng udviste en særlig interesse for træskærerarbejder og det lokale museums statuer. Senere kombinerede han sin fascination af træ og skulptur i sit virke som møbelsnedker og –designer.

Wegners design afspejler hans forståelse for stolen som et møbel i nær kontakt med kroppen – et forhold, som giver høje krav til ergonomi og komfort. Herudover havde Wegner et specielt talent for at anvende træets fiberstruktur til at skabe overraskende skulpturelle linjer i sine designs.

Wegner er født samme år som hans kollega Børge Mogensen, og efter de to mødte hinanden på Kunsthåndværkerskolen udviklede de et professionelt samarbejde og personligt venskab. Gennem 1940’erne designede Wegner en række møbler for FDB, hvor Mogensen var chefarkitekt. I dette arbejde lod Wegner sine designs følge de produktions-rationelle ideer i det visionære møbelprogram. De to store danske designere arbejde også sammen i banebrydende møbeludstillinger, hvor de sammen gav deres bud på fremtiden for dansk boligkultur. Fredericias Wegner-kollektion stammer fra denne periode.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere