•   Fri fragt hele landet fra 499kr
  •   Fuld returret i 14 dage
  •   Fuld reklamationsret i 2 år
  •   Support Ring 74 72 20 81

Julen 2019

Vi glæder os i denne tid, hvor juletiden snart sætter ind, og det er tid til at få pyntet op i hjemmet. De fleste af os gemmer julepynten fra år til år, men ved at supplere med nye skønne ting til julesamlingen, får det velkendte et unikt præg, som sætter en speciel stemning om den jul, vi træder ind i. Glæden ved det velkendte, og noget nyt og forventningsfuldt at glædes over, er netop det, der kendetegner julen, hvor hygge og nærvær er i centrum.   

 

Ønsker du at skabe en unik og personlig julestemning hjemme hos dig, finder du helt sikkert noget i vores webshop eller i vores forretning på gågaden, hvor vi har pyntet op til jul i vores stemningsfulde og arkitektonisk inspirerende showroom. Vi har både klassisk og stilren julepynt og tilbehør, men også det mere traditionelle og romantiske. Det kunne være en kubus stage til adventstiden, en julefigur fra Kaj Bojesen, en smuk julekugle eller tromme til træet, eller en nordisk nisse, der titter frem i hjørnet. 


Juletid er pyntetid med hygge og samvær sammen med familie og venner. Hos os i Møbelhuset 2 er julen også en særlig tid, hvor vi i vores smukt og stemningsfyldt julepyntede forretning, men også på webshoppen, fornemmer julestemningen hos vores kunder, der både besøger os for at finde unikt julepynt og tilbehør til deres eget hjem, men som i høj grad også er på jagt efter den helt rigtige gave til dem, de holder af. 

 

Vi har et bredt sortiment af julepynt, stort som småt, eventyrligt romantisk eller stilrent og klassisk. Vi har julekugler i alle afskygninger, små og store trommer, buttede engle og nogle med fjer fra bl.a. Nordal, Speedtsberg og Ib Laursen. Vi selvfølgelig også nisser i alle størrelser og udformninger; skovnisser i filtet uld med forskelligfarvede huer, finurlige nisser i håndlavet keramik fra Nääsgränsgården med hver deres personlighed og nisser i ring fra Harvesttime som en stemningsfuld lysestage. Vi har også fine ting fra Walther & Co, hvor det nordiske i kombination med østens mystik sætter en helt særlig stemning om julen.  

 

Hvis man er på udkig efter noget mere klassisk og stilrent har vi den poetiske serie Karen Blixens jul fra Rosendahl, der både kan bruges på træet, i vinduet eller i dekorationer. Og så er der naturligvis de klassiske julefigurer fra Kaj Bojesen, der kan bruges år efter år, generation efter generation.    

Juletid er også især stearinlysets tid. I vores forretning har vi et stort udvalg af håndlavede lys fra ester & erik, der brænder med en smuk rolig flamme. Vi har lys i mange forskellige farver, størrelser og overflader, som kan passe ind i ethvert julepyntet hjem.       

 

Uanset om du er på udkig efter julepynt til hjemmet, en fin adventsgave eller måske en julegave, så hjælper vi dig altid gerne med at finde det helt rigtige. Julen handler om glæde og nærvær med familie og venner med hjemmet som stemningsfuld ramme, som vi meget gerne inspirerer til. 

 

Vi glæder os til at se jer i forretningen eller hjælpe jer på webshoppen. Rigtig glædelig jul.   

TILMELD NYHEDSBREV Tilmeld