Om os

Besøg Møbelhuset 2 i Tønder

Vi præsenterer det bedste indenfor dansk- og internationalt møbeldesign



Møbelforretningerne i Tønder blev grundlagt i 1949 med åbningen af Møbelhuset 1, og blev senere udvidet med Møbelhuset 2 i 1978 på gågaden i Tønder og Indbo Center 1 km nord for Tønder centrum. 

I vores gamle byejendom, hvor Møbelhuset 2 har til huse, giver atmosfærefyldte rammer mulighed for at vise en inspirerende udstilling, hvor møbler, tæpper, lamper og accessoires er nøje sammensat i forhold til design, materialer og farver. 

Indbo Center er bygget i en nutidig byggestil og giver med sit areal i ét plan god mulighed for at få et overblik over sortimentet.

I dag står brødrene Anders og Bo Jacobsen for den daglige ledelse af møbelforretningerne i Tønder. Vores dygtige og kompetente indretningsrådgivere brænder for at rådgive dig i forbindelse med udvælgelse af dine nye møbler, og vores dygtige faguddannede montører sørger for at samle og levere dine nye møbler. Vi råder over 5.000 m² udstilling, og leverer møbler over hele Danmark.

Møbler skal ses, bruges og tåle tidens gang. Det er vores udgangspunkt, når vi udvælger sortimentet, og går i dialog med vores kunder. Designere og håndværkere har gjort sig umage og lagt kræfter i at skabe godt gennemtænkt design. Begejstringen og vores viden om netop det, vil vi gerne dele med dig – Velkommen til Møbelbyen Tønder!