Tremmesofa 2. pers. | Børge Morgensen

Tremmesofa 2. pers. | Børge Morgensen

Pris fra 70.145,00 DKK

Bestillingsvare

Børge Mogensen designede tremmesofaen i 1945. Vinklen på den højre gavl kan justeres med lædersnører. Designet var for sofistikeret til efterkrigstidens nøjsomme kultur, og sofaen kom først i produktion i 1963. Sofaen er med knapper, ensfarvet med polstring - kontakt os venligst ved ønske om anden stof eller læder. 

D: 76,5 cm, H: 86 cm, L: 160/197 cm, Vægt: 33 kg, Sh: 40 cm

Børge Mogensen og Hans J. Wegner var gode venner - begge født i 1914. De to store danske designere samarbejdede også professionelt på en række udstillinger. En af dem var Snedkerlaugets Møbeludstilling 1945, hvor Mogensen og Wegner gav et bud på fremtidens lejlighed.

Det centrale rum på Mogensen og Wegners stand var opholdstuen, hvor de sammen præsenterede en ny vision for lette og funktionelle sofamøbler. Især Tremmesofaen og den tilhørende lænestol tiltrak sig stor opmærksomhed. Alligevel blev møblerne anset for at være for sofistikerede til den nøjsomme kultur i Danmark kort efter Anden Verdenskrig. Derfor kom møblerne først i produktion i 1963. På det tidspunkt re-designede Wegner sin lænestol 1788 til det nuværende design.

Tremmesofaen er i dag et af de mest kendte møbler fra Børge Mogensens hånd. Med sofaen kombinerer Mogensen den engelske daybed, den franske chaiselong til en helt ny sofatype, hvor gavlen kan slås ned i flere vinkler ved hjælp af de karakteristiske lædersnører.

Lænestolen 1788 er et eksempel på Wegners skulpturelle talent, med en smuk profilering i armlænet. Wegner var dybt optaget af ergonomiske forhold, og tremmestolen er både visuelt elegant og yderst komfortabel.

Fælles for Tremmesofaen og 1788 er den frie trækonstruktion, der er blottet fra alle vinkler – selv hynderne er fastgjort med synlige læderstroppe. Arbejdet med synlige samlinger og massiv træ er typisk for både Mogensen og Wegner, og med kollektionen byggede de videre på deres tidligere arbejder med Windsorstole.


LEVERING

Varer bestilt på Møbelhuset2.dk kan leveres til Danmark. Vi leverer ikke til Grønland, Færøerne eller Island, eller øvrigt udland, medmindre vi har en klar aftale med den specifikke kunde. Vi leverer også til Tyskland på Møbelhuset2.de

Forsendelsen af mindre varer sker oftest med Post Nord. Ved større møbler leveres varen med eksterne fragtmænd eller med Møbelhuset 2’s egne vognmænd.

Ved køb af varer, som ikke er lagerført, informerer vi dig om den præcise leveringstid, når vi har modtaget bekræftelse fra den pågældende leverandør. Kontakt os gerne, hvis du på forhånd ønsker oplysninger om leveringstiden på et specifikt produkt. 

 

RETURNERING

Varen skal returneres inden for 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

For mere detaljeret information om levering og returnering henviser vi til vores handelsbetingelser.