Nanna Ditzels ikoniske stol Trinidad 3398.. Stolen er tegnet til Fredericia i 1993 og har siden opnået status af designklassiker.
Nanna Ditzel fandt inspiration til Trinidad-stolen i victorianske husfacader på øen Trinidad. Med kunstfærdige træudskæringer i den såkaldte gingerbread-teknik fremstår facaderne lette og indgår i et smukt samspil med solens lys.
“På Trinidad så jeg, hvordan husenes facader nærmest blev opløst i et spil af lys og skygge. De får en lethed over sig, næsten som en knipling - og jeg tænkte: Det må jeg kunne bruge til en stol.” – Nanna Ditzel
Som gingerbread-facade leger Trinidad med solens lys og skaber en fornemmelse af bevægelse i rummet. Rygskallen omslutter kroppen og er designet til ikke kun at klæde rummet, men også mennesket, der sidder i stolen.
Siddeskallernes runde keglesnit sikrer en formidabel siddekomfort og den brudte finér giver flere gode egenskaber: Kroppen er altid ventileret og lydens resonans reduceres i rummet.
Mål:
SH 45,5 cm
H 85 cm
B 48,5 cm
D 57 cm
På billederne ses Trinidad i eg lak med krom og flint stel, sort ask med krom og sort stel, og røget eg med krom og flint stel.
Kontakt os meget gerne for info om de øvrige varianter.
OBS: Pr. februar 2019 er stolens siddehøjde øget fra 44 cm til 45,5 cm