I samarbejde med Klint familien og væver Gitte Annette Knudsen, som arbejdede for Vibeke Klint igennem en årrække, har NORDICMODERN udvalgt en kollektion bestående af 6 forskellige tæppedesigns. Designet er baseret på unika tæpper, der aldrig har været i produktion før.
Kollektionen af håndvævede Vibeke Klint tæpper bliver til i det nordlige Indien, i samarbejde med tredje generation, søn og ejer af et lokalt produktionsværksted med tilhørende farveri og showroom, der har stolte håndværkstraditioner, indgående erfaring med væveteknikker og et solidt kendskab til materialer. Sammen udvælgers de bedst egnede garnkvaliteter og materialesammensætninger.
Hvert enkelt tæppe er håndvævet og derfor unikt. Vævningen varierer en smule fra tæppe til tæppe, afhængig af personen, som væver tæppet. Det er en del af tæppets karakteristika. Desuden er uldgarnet håndfarvet, og der kan derfor forekomme variationer i farvetonerne pga. uldens og farvningens natur.
Tæppe VK-4
VK-4 er baseret på kædereps teknik med ”lynilds” detaljer i fladvæv, hvilket er en krævende kombination, der kun kan udføres af de mest erfarne vævere. Dette design var typisk for Vibeke Klint tæpper fra 1980’erne og 1990’erne.
Tæppet fås i blå/sort bund med ”lynilds” detaljer i sort, hvid og ultramarin blå samt en 3 cm synlig ombukket afslutning.
Vibeke Klint tæppet VK-4 er vævet med både kæde og skud i uld. Det gør tæppet mere 'levende' end tæpper vævet på fx kæde i hør, og bør derfor altid have et underlag.
Køb et underlag her