Det første VK-5 blev designet i 19149 af Vibeke Klint ,og har gennem tre generationer bevist sin holdbarhed og tidløse skønhed. Tæppet er dobbeltvævet for ekstra blødhed blødhed og bedre akustik. Det klassiske design med små, sorte og hvide felter er lige så smukt og relevant i moderne indretning i dag som dengang, det blev skabt.
***
I samarbejde med Klint familien og væver Gitte Annette Knudsen, som arbejdede for Vibeke Klint igennem en årrække, har NORDICMODERN udvalgt en kollektion af forskellige tæppedesigns. Designet er baseret på unika tæpper, der aldrig har været i produktion før.
Kollektionen af håndvævede Vibeke Klint tæpper bliver til i det nordlige Indien, i samarbejde med tredje generation, søn og ejer af et lokalt produktionsværksted med tilhørende farveri og showroom, der har stolte håndværkstraditioner, indgående erfaring med væveteknikker og et solidt kendskab til materialer. Sammen udvælges de bedst egnede garnkvaliteter og materialesammensætninger.
Hvert enkelt tæppe er håndvævet og derfor unikt. Vævningen varierer en smule fra tæppe til tæppe, afhængig af personen, som væver tæppet. Det er en del af tæppets karakteristika. Desuden er uldgarnet håndfarvet, og der kan derfor forekomme variationer i farvetonerne pga. uldens og farvningens natur.
Tæppe VK-5
VK-5 er baseret på det første tæppe Vibeke Klint designede og vævede til sin mor i sltuningen af 1940erne. Det originale tæppe er gået i arv i familien og ejes nu af hendes ældste søn, Peter Klint. Tæppet er vævet i dobbeltvæv, hvilket gør at tæppet føles blødt og behageligt.
Tæppet fås med mønster i sort/hvid med en 3 cm synlig hvid afslutning.
Alle tæpper har godt af et tæppeunderlag. Det forlænger tæppets levetid og øger skridsikkerheden.
Køb et underlag her