Poul Henningsen designede sine første lamper allerede i 1925-1926 til en udstilling i Paris. Samarbejdet med Louis Poulsen varede helt frem til hans død i 1967. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger med glødepæren som lyskilde. PH Kugle blev fremstillet til Adventistkirken i Skodsborg i 1957. Dette globeformede armatur består af 13 skærme monteret på fire ben. Det er en forenkling af et tidligere armatur, som Poul Henningsen designede allerede i 1942 og kaldte for Spiralen.
Armaturet leverer et 100 % blændfrit lys. Den geometrisk formede kuglekonstruktion bygger på princippet om at belyse alle flader under samme vinkel. Hermed sikres et ensartet lys rundt om armaturet, hvorved både vægge og loft bliver oplyst. Lakeringen med matte undersider og blanke overflader sikrer en flot reflektion af det diffuserede lys, og der skabes en meget ensartet lysudsendelse omkring armaturet.
Designeren:
Poul Henningsen (1894-1967) blev født i København af den berømte, danske forfatterinde Agnes Henningsen. Han færdiggjorde aldrig sin uddannelse som arkitekt, men studerede ved Københavns tekniske skole på Frederiksberg i perioden 1911-1914, og derefter tre år ved det Tekniske Universitet i København. Han startede ud med at praktisere inden for traditionel funktionalistisk arkitektur, men gennem årene ændrede hans professionelle interesser sig til hovedsageligt at fokusere på belysning, hvilket også er det, der gjorde ham mest berømt.
Størrelse og vægt: B:600 x H:650 x L:600 // 10,3 kg
Lyskilde og energiklasse: Lyskilde LED 2700K 96W
Ledning: 4 meter, hvid tekstil m. wire
Materiale: Hvidlakeret aluminium, blank på oversiden og mat på undersiden, med stel i højglansforkromet aluminium.