Bordlampen VL38 blev oprindeligt designet i slutningen af 1930'erne af Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Louis Poulsen i anledning af opførelsen af DR's Radiohus i København (i dag det Kongelige Danske Musikkonservatorium). Vilhelm Lauritzens lamper – VL38 og pendlen VL45 blev begge tegnet til Radiohuset – dukker op i Louis Poulsens kataloger i tiden lige efter 2. Verdenskrig. VL38 i hvid/messing blev relanceret i efteråret 2016. I tråd med den seneste udvikling inden for lysteknologi og energieffektivitet er alle lamper forsynet med LED-lyskilder. Den sorte udgave af VL38 (fås fra efteråret 2017) har en skarpere silhuet end den oprindelige hvide version, selvom den har bibeholdt det cool retro-look og det originale designs bløde kurver.
Designeren:
Vilhelm Lauritzen (1894-1984) er en Danmarks mest betydende arkitekter nogensinde, og han var den banebrydende repræsentant for den danske funktionalisme. Flere af hans bygninger, Nørrebro Teater (1931-32), Daells Varehus (1928-35), Radiohuset (1936-41), og den første lufthavn i Kastrup (1937-39), repræsenterede koncentratet af det moderne liv. Andre væsentlige bygninger tegnet af Lauritzen er Folkets Hus (1953-56), i dag koncertstedet Vega, Shellhuset (1950-51) og den danske ambassade i Washington (1958-60). Især Radiohuset og den tidligste Kastrup Lufthavn, der begge er fredede, betragtes som enestående monumenter over modernismen i europæisk bygningskunst.
Størrelse og vægt: B:135 x H:380 x L:175 // 2,1 kg
Energiklasse: A++ - A
Lyskilde: LED 2700K 9.6W
Ledning: 3,3 m, sort plast
Overflade: Sort, pulverlakeret og messing.
Fod og skærm: aluminium.
Stander: messing.
Armaturet udsender et direkte og retningsbestemt lys. Det indstillelige armaturhoved sikrer en optimal lysdistribution. Skærmen er hvidlakeret på indersiden og udsender derfor et behageligt lys. Der er timer-funktion til automatisk slukning, som kan indstilles til 4 timer eller 8 timer.