•   Fri fragt hele landet fra 499kr
  •   Fuld returret i 14 dage
  •   Fuld reklamationsret i 2 år
  •   Support Ring 74 72 20 81

Model 33 - lænestol - design af Carl Edward Matthes

Model 33 - lænestol - design af Carl Edward Matthes

13.900,00 DKK

stk.
Lev. ca. 8-12 uger

Model 33 - lænestol - design af Carl Edward Matthes.

Carl Edward Matthes så de nye muligheder, som formspændt finér gav. Her kunne han skabe det unikke design, den perfekte siddekomfort og den håndværksmæssige kvalitet.
I en 15 årig periode fra 1952, blev stolen fremstillet i over 10.000 eksemplarer på Matthes Polstermøbelfabrik i Løgten,
Jubilæumsmodellen er forhøjet 3 cm i benene, men ligger ellers helt tæt på den oprindelige stol. I en begrænset periode vil stolen blive polstret på C. E. Matthes gamle værksted i Løgten af hans søn Bjørn Matthes, der startede som møbelpolsterlærling i 1959. Bjørn har været med til at fremstille den oprindelige stol i 50erne og 60erne og overtog sidenhen firmaet efter sin far.
 

De formspændte dele er i dag fremstillet hos Hudevad Furniture og stellet er fremstillet af Findahls Møbelfabrik i Skærbæk.
Armlæn bliver håndlavet af Snedkermester Henrik Meinhardt, Jægergårdsgade 162c, Aarhus C. Skum er danskproduceret og tilskåret hos Claudius Foam i Års.
Det tilstræbes, at alle materialer er danskproducerede/designede og miljøcertificeret. Stolen skal altid fremstilles i Danmark.

 

 

Stolen du ser på billedet er udført i grå Hallingdal stof med stel i valnød, her den tilhørende pris. Ønsker du stolen i et andet træ eller polstring kan prisen variere. 
Stolen leveres på bestilling i eg, bøg, og valnød. Træsorter kan behandles efter ønske, sæbe, olie mv. Også lakering er mulig.

 

Kontakt os gerne, for nærmere information og bestilling. 
Stof- og lædervalg efter kundes ønske.
Der medfølger et certifikat til hver stol. Hver stol er forsynet med brændemærke og mærkat med serienummer.

Prisen på webshoppen er for stolen i eg sæbe og med Hallingdal stof.

Se det store udvalg her:  http://kvadrat.dk/collection/filter/nme/1000/view/medium

TILMELD NYHEDSBREV Tilmeld