•   Fri fragt hele landet fra 499kr
  •   Fuld returret i 14 dage
  •   Fuld reklamationsret i 2 år
  •   Support Ring 74 72 20 81

Skænke

Skænken har altid været en vigtig og nærmest uundværlig del af indretningen. Den skal tit rumme mange forskellige ting, som fx porcelæn, duge, bestik mv, og der er ofte også specifikke krav til skænkens indretning, det kan være bestikskuffer eller en gennemgående hylde, så der er plads til de store fade, lange duge og måske et brætspil, når gæsterne kommer forbi. 

Møbelhuset 2 har mange skænke, der kan imødekomme de flestes ønsker, og ofte fås skænkene i forskellige størrelser, træsorter og overfladebehandlinger. 

Vi viser dig et lille udsnit af nogle af de modeller, vi har i sortimentet. Hvis du har specielle ønsker, så hører vi gerne nærmere på mail@mobelhuset-2.dk eller på telefon 74 72 20 81.


SKÆNKE

Skænk en skænk på skænken, eller udtrykt på mere moderne dansk: Servér en drink på skænken – det uundværlige møbel, der kan bruges til det hele og overalt. Skænke er nutidens løsning på opbevaring, afsætteplads og udstilling i ét. Det praktiske multifunktionelle møbel med låger, hylder og toppen til at sætte smukke ting på eller samle dagens gaver. Hos Mobelhuset2.dk kan du opleve en verden af skænke i alle materialer og priser, men kun i én kvalitet: Den bedste.

Skænk af eg – rustikt og tidløs look

Det smukke egetræ kendetegner mange af de danske møbelklassikere, og en skænk af eg går helt enkelt aldrig af mode. Egetræs skænke passer til enhver boligstil og skaber både hygge og enkelhed. Skandinavisk design genkendes ofte på de lyse træsorter, og hos os har vi naturligvis et stort udvalg af de populære egetræsmodeller. De bedste mærker i den bedste kvalitet til de bedste priser.

I vores sortiment kan du finde en verden af egeskænke eller skænke med detaljer af eg. De kan være kombineret med andre farver eller helt andre materialer, men for alle gælder, at eg er et lyst valg i vores mørke nord, og naturligt træ giver hygge i indretningen. En neutral farve som eg kan sagtens mixes med møbler i andre træsorter, og den næsten årefrie træsort skaber en visuel ensartet overflade. Smuk og nem at rengøre - derfor vælger alle eg.   

Hvor placerer du en egeskænk? De fleste sætter den i stuen, omkring spisebordsarrangementet, hvor toppen kan tjene som afsætteplads til buffet, gaver eller vin. Og hvor skabene kan fungere som opbevaring af duge, servietter og service. I entreen gør en skænk sig som regel som stedet, hvor nøglerne eller cykellygterne bliver smidt på vej ind og ud af hoveddøren, mens huer og vanter samles i skabe og skuffer. På børneværelset vælger mange en skænk som løsning til legetøjsopbevaring. De lave skuffer og skabslåger er tilgængelige for selv små børn, mens toppen er til udstilling af Lego-designs eller Barbies hus. Kontoret får skjult nogle af de knap så pæne ringbind og tidsskriftsholdere bag låger i egeskænken, mens papirer organiseres i skufferne og papirbakker på toppen.

Skænk i hvid – elegant og perfekt til det minimalistiske hjem

Blend den hvide skænk ind med den hvide væg, og lad lampen eller pyntetingene på toppen træde frem i indretningen. Indholdet i skænke med åbne hylder kommer til sin fulde ret i hvide skænke, ligesom farverige låger eller spændende materialekombinationer giver spil i designet. En skænk med hvid front og træ på sider og top vil fremhæve fronten mod en farvet eller mønstret tapetvæg, mens de smukke træelementer vil fange øjet mod en hvid væg. En helt hvid skænk er nem at matche med andre møbler og kan sættes sammen med møbler i både metal og forskellige træsorter.

Det oplagte er at bruge skænke til service, duge og stearinlys, men også de alternative opbevaringer vinder større og større indpas i danske hjem. Børnenes legetøj bliver sjældent på børneværelset, når resten af familien opholder sig i stuen, så hvorfor ikke give de mindste deres eget skab nær sofaen? En lav skænk eller det nederste skab eller skuffe af en høj skænk vil med fordel kunne bruges som den ideelle plads til stuens uundgåelige børnelegesager – lige til at pakke væk, når aftenen byder på voksentid, eller når gæster melder deres ankomst.

I seniorboligen tjener skænken ofte det traditionelle formål som opbevaringsløsning for mange af de ting, der ikke passer i køkkenskabe eller stuereolen – spiritusflaskerne, cognacglassene eller juleservietterne. I den moderne børnefamilie er skænken ofte det eneste lukkede opbevaringsmøbel i stuen, hvor de lidt mindre udstillingsvenlige ting kan ’gemmes’ – strømforsyning til den bærbare, joysticket til spillekonsollet eller kassen med spillekort og taperullen. Men hvad bruger de unge egentlig skænke til? Barskab? Skoskab? Tøjskab? Eller måske toiletmøbel til håndklæder og make-up? Hos Mobelhuset2.dk guider vi gerne med købet af den rette skænk til din indretning, men hvad du vælger at bruge den til, er helt og holdent op til dig!

Køb en skænk hos Mobelhuset2 i dag

Hvorfor egentlig købe en skænk? Der findes reoler, der findes hylder og der findes skabe – men skænke har det hele. Når du køber en skænk, sikrer du dig et møbel, der kan bruges til det hele, og hvor du kan både opbevare og udstille dit hjem. I vores udvalg finder du skænke til ethvert formål og til enhver indretning. Med eller uden skuffer, med skydelåger eller almindelige låger, med hylder og med eller uden ben. Højden af skænken bestemmer, hvad du kan bruge toppen til, mens ben afgør, om den kan hænges på væggen eller stilles på gulvet.

Netop forskellen mellem den høje og den lave skænk vil ofte være afgørende for, hvor du vælger at placere din skænk. De retro-inspirerede lave, lange skænke – ofte på ben – er praktiske i områder, hvor særligt overfladen skal bruges. De lidt højere bordlamper giver et smukt og anvendeligt lys på en lav skænk, ligesom muligheden for at kigge ned på overfladen skaber en praktisk afsætteplads til mad, gaver, julens dekorationer og alle de andre ting, som skal være let tilgængelige eller nemme at se. Fordelen ved højskænkene er skabe og skuffer i ståhøjde, og muligheden for at lægge eller stille værdifuldt nips uden for rækkevidde for små pilfingre.

Vi har altid gode tilbud på udstillingsskænke og modeller, der er på vej ud af sortimentet, ligesom vi naturligvis følger sæsonens udsalgsperioder omkring både sommer, januar og fødselsdag. Mobelhuset2.dk er det oplagte sted at gøre en god handel, når du er på udkig efter en kvalitetsskænk, der på én gang er tidløs og moderne. Skænk en skænk i gave til det unge par eller til senioren i den nye alderdomsbolig – du finder noget til enhver generation i vores store udvalg.

Vælg en skænk i egetræ og få et robust og holdbart møbel til mange år frem

En skænk i egetræ er et tidløst møbel, der kan bruges gennem hele livet. En sort eller hvid skænk giver rum til kombination med enhver anden træsort, mens farvede skænke kan skabe netop det statement i stuen eller soveværelset, der gør indretningen interessant. Vær ikke bange for at vælge en skænk i flere farver eller materialer – godt design er altid gennemtænkt og passer ind overalt. God kvalitet er kodeordet, når du vælger en skænk, der skal holde gennem hele livet, og du finder den hos Mobelhuset2.dk.

Har du altid drømt om en skænk i en særlig farve, eller et unikt design, så kontakt os for en løsning. Vi samarbejder med en række producenter, så vi har altid mulighed for at tilpasse et design til netop dine ønsker. Måske elsker du flere af de flotte skænke med skabslåger, men har brug for flere skuffer, eller en skydelåge i stedet. Måske er der kun plads til en kortere skænk på væggen bag spisebordet, eller måske har du bare en idé om, at det kunne passe perfekt ind i din indretning med en anderledes farvekombination. Med god kvalitet betaler det sig at tilpasse et møbel præcis til dine ønsker – det skulle jo gerne være en skænk, du har resten af livet. Hold dig ikke tilbage for at dele dine ideer og ønsker, så vil vi med glæde rådgive og undersøge, hvor meget producenten kan ændre i designet, farverne eller materialevalget.

I vores store udvalg huser vi kun de bedste mærker og den bedste kvalitet. Topmærker som Montana, Ethnicraft og Wegner er blot nogle af de eftertragtede klassikere, der præger udstillingen. På én gang moderne, retro og tidløse. Designmøbler er for livet og står som inspiration for alle nye møbler på designhimlen. Vælg blandt både de nye og de gamle designikoner, og køb en skænk i god kvalitet, det betaler sig altid.

TILMELD NYHEDSBREV Tilmeld