Sengeborde

Det er praktisk at have et natbord ved siden af sin seng til fx et glas vand, en lampe, en bog eller til at lægge sine briller eller mobiltelefon på.

Møbelhuset 2 viser dig nedenfor nogle løsninger, som kan bruges som natbord. Overvej om det vil være praktisk med et væghængt natbord, og om du måske ønsker en skuffe, hvor du let kan gemme smykker og lign et mere sikkert sted. 

Kontakt os gerne på mail@mobelhuset-2.dk eller på 74 72 20 81 for inspiration og nærmere info.


-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Stort udvalg af sengeborde

Kært barn har mange navne – sengebord, natbord, nathylde eller hvad du ellers kender det lille, uundværlige møbel ved siden af sengen som. Det ofte oversete, men vigtige møbel findes i de fleste hjem og er med 7-8 timers søvn hver nat, måske ét af de møbler i boligen, du bruger mest tid ved siden af. Vælg mellem de klassiske natborde til gulvet, eller hæng sengebordet op på væggen i præcis den højde, du foretrækker. Sørg for orden i soveværelset med et godt natbord, så du er sikker på en rolig søvn. Se det store udvalg her hos Moebelhuset2.dk.

Sengebord væghængt

Hvorfor behøver man overhovedet et sengebord?

Det gør man i princippet heller ikke, ligesom der er andre møbler, du i teorien heller ikke behøver, men i praksis er det de færreste, der kan undvære et bord ved siden af sengen. Og har du først haft et, så kan du helt sikkert ikke leve uden igen. Funktionen for et natbord er naturligvis at undgå at have ting liggende på gulvet eller i sengen, som du gerne vil have i nærheden af dig, når du opholder dig i sengen – mobiltelefonen, brillerne, et glas vand og så videre.

Måske er der også ting, du generelt kun har brug for, når du ligger i sengen, som ørepropper og den eller de bøger, du lige er i gang med at læse. I disse moderne tider vil de fleste også gerne have opladeren til mobilen eller iPad’en lige ved sengen, og til vinterens mange forkølelser er lommetørklæder, næsespray og halspastiller med garanti også en fast del af inventaret på dit sengebord.

Hvis dit sengebord er væghængt, er der yderligere nogle fordele på det praktiske område. Sengebordet optager ikke gulvplads, det er nemt at gøre rent nedenunder, og du kan hænge dit natbord i præcis den højde, du ønsker. Det vil sige, at også høje senge med opbevaring eller legehule under kan få et natbord, der passer i højden, når det er væghængt.

Et væghængt sengebord giver et mere let indretningslook, der visuelt giver mere plads i rummet, og med den selvbestemte højde kan man skabe det lave eller det lidt højere sengeområde, som man ønsker. Hæng sengebordet lavt, hvis du foretrækker, at sengen fanger opmærksomheden i indretningen. Hæng dit natbord i samme højde som sengen, hvis du ønsker at gøre sengen visuelt bredere i rummet. Hæng dit sengebord højere end sengen, hvis du gerne vil gøre sengearrangementet visuelt højere eller smallere.

Væghængt sengebord

Med et væghængt sengebord har du i mange tilfælde friheden til selv at bestemme om natbordet skal hænge eller stå ved siden af sengen. En del af sengebordene hos Moebelhuset2.dk er uden ben, som betyder, at du i princippet køber to natborde i ét: Natbordet til at have stående ved siden af sengen og et væghængt sengebord. I en tidligere bolig havde du måske dine sengeborde hængende på væggen på grund af pladsmangel, mens du i det nye hus har plads nok til at have dem stående på gulvet ved siden af sengen.

I andre rum end soveværelset kan det være praktisk at bruge væghængte natborde. Børneværelset eller gæsteværelset er som regel mindre end soveværelset, og særligt i børneværelset vil man ofte gerne have så meget gulvplads som muligt, så guldklumpen har plads til at boltre sig med legetøj på gulvet. Rengøringen kan også have en betydning i valg af væghængt eller stående sengeborde – ligesom der kan være en praktisk årsag til at man vælge at hænge et sengebord op på væggen: Måske er der en grim stikkontakt, der kan blive dækket af natbordet, måske vil man gerne have en oplader fast i nærheden af sengen, men er ikke vild med at have ledningen liggende på gulvet, så er et natbord lige under eller over en stikkontakt en elegant løsning. Vil du gerne have en bordlampe ved siden af sengen som natlampe, kan et vægsengebord også være den perfekte løsning – igen fordi du selv bestemmer højden og dermed kan tilpasse, så pæren ikke blænder dig, og så du nemt kan tænde og slukke lampen fra sengen.

Sengebord med skuffe

Det er altid nemmest at holde orden, hvis hver ting har en plads, og tingene ved din seng er ingen undtagelse. Vi har et stort udvalg af sengebord med skuffe, så du kan skabe den orden og det opryddelige look, som alle har brug for til at skabe visuel ro i et soveværelse. Fald ikke i søvn ved siden af rod, læg det i en skuffe i dit natbord, og nyd en rolig nat med orden omkring dig.

Er du indimellem nødt til at kigge i lidt arbejdspapirer inden sengetid eller er det i sengen, du foretrækker at læse avisen, så er et natbord med skuffe også en god løsning. En skuffe er som en kasse, der samler de løse papirer – og måske en god oprydningsmulighed til børneværelsets mange tegneserieblade. Vælger du sengeborde med flere skuffer, som en minikommode, får du endda muligheden for at sortere efter, hvilke ting du primært har brug for at have inden for rækkevidde om natten, og hvilke ting du ikke så ofte bruger nær sengen. Desuden kan et natbord med flere skuffer udgøre det som god pladsudnyttelse til ekstra opbevaring i det lille hjem – måske hos den unge studerende eller den store børnefamilie med få kvadratmeterplads.

Uanset hvilken type sengebord, du vælger hos Moebelhuset2.dk, anbefaler vi, at det matcher din seng, så det visuelt tilsammen udgør et komplet soveområde. En stor, bastant seng kræver enten de ’usynlige’ væghængte, små sengeborde, der lader sengen fremstå i sin fulde pragt, eller et mere markant sengebord med skuffe, der kræver sin ret og skaber en balance mellem seng og natborde.

Lille sengebord

Lidt har også ret – et lille sengebord har stadig samme funktion, som et stort natbord, men der kan være andre fordele ved et lidt mindre møbel ved siden af sengen. Måske har du bare ikke brug for mere end en lille hylde ved siden af sengen til at lægge din mobil eller dine briller på. Måske har du ikke plads til andet end et lille natbord, eller måske bryder du dig ikke om for store møbler i soveværelset. Et mindre møbel på gulvet ved siden af sengen eller hængende på væggen tager ikke så meget opmærksomhed som et større – men det betyder ikke, at det ikke kan betale sig at købe et lækkert design i god kvalitet. Den bedste kvalitet finder du altid hos Moebelhuset2.dk, hvor vi har alle de store og de små natborde – og alle størrelser midt i mellem.

Et lille sengebord skaber et let udtryk i en indretning, og for mange mennesker er natborde visuelt blot en forlængelse af sengen. To natborde på hver sin side af dobbeltsengen kan skabe en afsluttende ramme for soveområdet, ligesom et natbord ved siden af enkeltsengen kan gøre indretningen omkring din seng mere komplet. Du vælger selv hvor, hvor mange og hvilke sengeborde, du ønsker i din indretning, men køber du dine møbler til soveværelset hos Moebelhuset2.dk, så bestemmer du ikke selv kvaliteten… vi har nemlig kun den bedste.

Vores udvalg byder på sengebord i alle træsorter og størrelser, og uanset om du foretrækker natborde på gulvet eller væghængt, så har vi et stort udvalg at vælge i mellem. Køb det klassiske allround natbord fra Cube, så har du sengebord til både gulv og væg. Eller vælg en elegant Naver kommode som natbord hos Moebelhuset2.dk, så er du sikker på god orden med skufferne, ekstra opbevaring i soveværelset og et møbel, der passer til enhver dobbelt- eller enkeltseng.