Fritz Hansen

Velkommen til Fritz Hansen.

Fritz Hansen er et internationalt, eksklusivt designbrand, grundlagt i Danmark i 1872 med en mission om at skabe tidløst design. Fritz Hansens kollektion består af internationalt anerkendte møbelklassikere samt moderne møbler, belysning og boligtilbehør.
Fritz Hansen har en lang tradition for at samarbejde med førende internationale designere og arkitekter, heriblandt mange store danske personligheder såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm.

Fritz Hansens klassiske kollektion består af en perlerække af møbelikoner som Arne Jacobsens loungestole Ægget™ og Svanen™ og hans berømte skalstol Serie 7™ samt Poul Kjærholms mesterværker, PK22™ loungestolen og PK80™ daybed. Alle er de designet i 1950erne og internationalt kendt som “Danish Modern”-møbler.

I Fritz Hansens nutidige kollektion indgår nye møbler og boligtilbehør fra nogle af nutidens internationalt anerkendte designere så som Jaime Hayon, Piero Lissoni, Benjamin Hubert, Kasper Salto og Cecilie Manz.

Fælles for begge kollektioner er visionen om at skabe møbler med et skulpturelt udtryk som udvisker linjen mellem design og kunst samt forener funktion og form, således at hvert møbel fremstår unikt.

Danske Lightyears har været en del af Fritz Hansen siden 2015. Fritz Hansen Lighting udvikler og producerer lamper af høj kvalitet i tæt samarbejde med nogle af verdens førende designere og arkitekter. De moderne lamper forener tradition med innovation og fortsætter Fritz Hansens værdsatte metoder for udsøgt håndværk, kvalitet og tidløst design.

Fritz Hansen er af den overbevisning, at et enkelt møbel kan forskønne et helt rum eller en bygning, samt påvirke de mennesker som bor, arbejder eller ganske enkelt opholder sig der. Målet er konstant at stræbe efter at designe smukke møbler uden at gå på kompromis med komfort. Ambitionen er at blive en nichevirksomhed i den absolutte globale elite inden for design, luksus og livsstil. 


-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Hos Fritz Hansen har vi et målrettet fokus på både at skabe tidløst design og levere den højest mulige kvalitet hver gang. Vi kalder det også at levere Premium Quality. Premium Quality betyder, at vi gør en ekstra indsats for at kvalitetssikre vores designs. I praksis tester vi vores designs, når vi udvikler dem, ligesom vi foretager en lang række løbende tests, når de bliver sat i produktion. Det stiller store krav til vores leverandører, materialevalget og udformningen af de enkelte dele. På den måde får kunden den bedst mulige oplevelse uanset hvilke krav, der bliver stillet til vores designs forskellige steder i verden.

Vi lever både op til internationale og nationale standarder. Men vi sætter også vores egne høje standarder. Derfor udvikler vi ofte specielle maskiner og procedurer til det enkelte design, der kan teste vores produkter ud over, hvad der bliver krævet for at opnå de kendte certificeringer og godkendelser. Ligesom vi ofte tester vores designs på steder, hvor de bliver anvendt meget og af mange forskellige mennesker og dermed virkelig bliver sat på prøve. Vi arbejder naturligvis også løbende på at forbedre kvaliteten af vores designs og for at sikre brugerne en endnu bedre oplevelse. Det er også en naturlig del af altid levere Premium Quality.

Velkommen til Fritz Hansen