Rokkefår, limited edition | Povl Kjer

Rokkefår, limited edition | Povl Kjer

4.945,00 DKK

Få på lager

Det ikoniske Rokkefår, som er kendt og elkset af både børn og voksne, blev 40 år i 2021. Det første Rokkefår blev lavet som en gave, og siden har det stille og roligt opnået status som en møbelklassiker. 

Jubilæet blev fejret med en limited edition i egetræ, betrukket med det fineste norske lammeskind. 

Povl Kjer skabte Rokkefåret et par måneder efter, at han som nyuddannet billedskærer havde etableret eget værksted. Fåret var en gave til hans niece som en humoristisk påmindelse om, at hun stammede fra landet. Det blev lavet i genbrugstræ uden tanke for produktion eller salgsbarhed, og der gik et år før Povl Kjer lavede et par stykker mere, som hans kæreste gik rundt og solgte til cafeer i Aarhus. 

I anledning af 40-års jubilæet fremstillede Povl Kjer et Rokkefår i europæisk egetræ, betrukket med et fantastisk lækkert hvidt, norsk lammeskind. Rokkefåret er forsynet med en graveret og nummereret messingplade, og ligeledes medfølger et nummereret og signeret certifikat. 

H: 60 cm, sædehøjde ca 40 cm, B: 26cm, L: 85cm


LEVERING

Varer bestilt på Møbelhuset2.dk kan leveres til Danmark. Vi leverer ikke til Grønland, Færøerne eller Island, eller øvrigt udland, medmindre vi har en klar aftale med den specifikke kunde. Vi leverer også til Tyskland på Møbelhuset2.de

Forsendelsen af mindre varer sker oftest med Post Nord. Ved større møbler leveres varen med eksterne fragtmænd eller med Møbelhuset 2’s egne vognmænd.

Ved køb af varer, som ikke er lagerført, informerer vi dig om den præcise leveringstid, når vi har modtaget bekræftelse fra den pågældende leverandør. Kontakt os gerne, hvis du på forhånd ønsker oplysninger om leveringstiden på et specifikt produkt. 

 

RETURNERING

Varen skal returneres inden for 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

For mere detaljeret information om levering og returnering henviser vi til vores handelsbetingelser.