Træfigurer

Møbelhuset 2 byder på en lang række flotte klassikere indenfor dyr i træ fra Kay Bojesen og Kristian Wedel - se udvalget nedenfor.

-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Træfigurer – dekorativ pynt til dit hjem

Før i tiden var det porcelænsfigurer, der prydede alle hjem. De skulle gerne stå fremme på skænke og skabe med et simpelt formål; pynt. Nu er det træfigurer, der er blevet det helt store hit, og måske særligt i løbet af de sidste fem til ti år har de dekorative træfigurer stået højt på ønskelisterne til danskernes hjem.

Men de elegante træfigurer er faktisk ikke noget nyt fænomen, og har en ganske interessant historie om Danmark og dansk design.

De fine figurer findes i flere udformninger, og nogle er sågar modellerbare, så man har mulighed for at lege med designet og gøre det til sit eget.

I denne sektion kan du se vores flotte udvalg af elegante, sjove og dekorative træfigurer fra blandt andet den danske designer Kay Bojesen.

Kay Bojesen hest – en trofast ganger til hjemmet

Den fine hest blev designet af Kay Bojesen i 1930’erne. Siden da er den kun blevet mere populær med årene, og er i dag et hit hos både børn og voksne.

Hesten kan med sin simple udformning og bløde linjer sætte fantasien i gang. Den fremstilles i dag i både valnød og bøgetræ, så man kan finde en, som passer ind til ens indretningsstil – eller måske have en eller flere af hver i et flot farvespil. Den flotte udformning i naturmateriale er enormt populær i dag og vil således passe ind i langt de fleste hjem.

Den lille elegante hest er ideel til indretning, men er også en anvendelig gave for eksempel til fødselsdag eller konfirmation. Hvis du kender en person, som er interesseret i heste (måske ridning, opdræt eller derby), vil denne figur for eksempel være en glimrende gave, som med garanti vil blive sat pris på.

Hesten er blot 14 cm høj og passer derfor også fint ind i mindre hjem, hvor den kan pynte på en hylde, reol, skænk eller i et vitrineskab.

Den passer desuden godt som samleobjekt – både som en spæd start eller til hvis du allerede har andre af Kay Bojesens træfigurer stående. Det simple design og den gode kvalitet og holdbarhed gør også, at denne figur er tidløs og kan gå i arv til de næste generationer.

Kay Bojesen garder – et elegant nationalsymbol

Den smukke garder fra Kay Bojesen er et sandt stykke dansk designhistorie. Med sine flotte farver i rød, blå og hvid, og med den høje sorte hue, er garderen et utroligt smukt nationalsymbol, og et uvurderligt stykke af den danske designskat.

Kay Bojesen fremstillede sine fine gardere i træ for første gang i 1942. I denne tid rasede Anden Verdenskrig og Danmark var besat af tyskerne. Måske netop derfor blev de fine nationalsymboler i form af de håndlavede gardere så enormt populære.

Populariteten har i hvert fald varet ved, og garderne er allerede en fast del af indretningen i mange danske hjem. Garderne findes i flere forskellige udgaver; en garder med gevær, en garder med tromme, og en garder med flag. Der er således rig mulighed for at vælge den, man synes passer bedst ind i sit hjem, eller sågar få flere forskellige til sin samling. For eksempel vil en garder med flag altid være et elegant hit til en fødselsdag, og kan hvert år pryde fødselsdagsborde for alle familiemedlemmer.   

De flotte træfigurer ligner stadig de gardere, som står vagt på Amalienborg i København, og er et symbol på dansk historie, monarkiet, og utroligt tidløst design.

Disse træfigurer egner sig også utroligt fint som gaver, og vil pynte i mange stuer og på børneværelset. Med de klare, flotte farver, skaber de en spændende kontrast til den ofte mere neutrale skandinaviske indretning.

De elegante gardere fra Kay Bojesen er 22,5 cm høje, og skal blot holdes rene ved at tørre dem af med en tør klud.

Kay Bojesen zebra – en lille del af savannen

Med denne flotte træfigur har Kay Bojesen skabt en lille del af savannen midt i en flot samling af dansk design.

Den elegante figur har lignende udformning som hesten, dog har denne samtidig zebraens flotte mønster i sort og hvid, som gør den interessant og smuk at have stående.

Zebraen kom til i 1935 og er siden blevet en del af Kay Bojesens samling af dyr fra hele verden, som både indeholder en sangfugl, en abe og en flodhest blandt flere. Denne flotte figur i træ vil pynte i langt de fleste hjem på grund af sin elegante men neutrale udstråling. Samtidig er den velegnet som gave, og kan for eksempel gives væk til en heldig konfirmand, fødselar eller et brudepar.

Denne figur kan også være med til at skabe opmærksomhed omkring nogle af de truede zebraarter, som der desværre ikke er så mange tilbage af i verden. Netop derfor vil den være ideel til personer, som er glade dyrevenner eller har en forkærlighed for eksotiske dyr. Den vil også passe smukt ind på de fleste børneværelser, og kan for eksempel indgå i børnenes læring om dyr fra andre dele af verden, samt hvordan vi bevarer truede dyrearter.

Hvad end Kay Bojesens zebra er til dig selv eller til en gave, er denne træfigur en af hans flotteste hits, som med garanti vil bringe glæde i mange år og måske på tværs af flere generationer. Den kan med fordel indgå som et samleobjekt sammen med nogle af hans andre flotte træfigurer, om er inspireret af livet på savannen – for eksempel sammen med aben eller flodhesten.

Kay Bojesen sangfugl – et uvurderligt stykke dansk design

Kay Bojesens sangfugl er blevet en af de allermest populære træfigurer i de danske hjem i dag. Med sin simple men elegante udformning passer den ind i langt de fleste hjem.

Samtidig minder den os om vores imponerende naturskat af fugle i Danmark, som mange af os værdsætter utroligt meget. For eksempel gøgens karakteristiske kukken, svalens triller og kvidren til sin mage, eller nattergalens sang i skoven ved den lyse morgenstund.

Kay Bojesens sangfugl er udformet i et naturligt look, fremstillet i egetræ og passer derfor utroligt godt ind i det moderne hjem, hvor naturmaterialer er populære. Fuglen er simpelt fremstillet med en tæt krop, et lille hoved, to små ben og en flot svajende hale. Næbet og benene er i mørkt, røget egetræ og skaber en flot kontrast til resten af figuren, som er i lyst egetræ.

Det simple, men elegante design har allerede vundet en plads i manges hjerter, og står stadig højt på mange danskeres ønskeliste. Den er en ideel gave til for eksempel den nyudklækkede student, eller som indflytningsgave til et ungt menneske, som netop er flyttet hjemmefra for første gang.

Med sine blot 16 cm passer den ind i de fleste hjem, og kan nemt stå og pynte på en reol, en hylde eller en kommode. Træfiguren er desuden nem at holde ren, og skal blot tørres af med en klud i ny og næ. Aldrig har det været nemmere at holde fugle indendørs!

Fuglen kan stå for sig eller kombineres med nogle af de andre flotte, og elegante træfigurer fra Kay Bojesen. For eksempel kan den nemt indgå i en samling med for eksempel hans ikoniske abe, den elegante hest i træ, eller ved siden af andre sangfugle. Det gode ved disse træfigurer er, at de alle passer sammen og kan placeres sammen eller hver for sig rundt omkring i hjemmet.

Alle de herlige træfigurer fra Kay Bojesen kan nemt flyttes rundt og sættes sammen, og giver således mulighed for at have en fleksibel og skæg indretning, som er nem at variere og tilpasse efter lyst.