Hans J. Wegner
Hans J. Wegner betragtes som en af de førende møbeldesignere i det 20. århundrede. Vi har en særlig relation til Hans J. Wegner og hans mesterværker, da han er født og opvokset i Tønder, hvor vores fysiske butik ligger. Verden over bliver han kaldt for 'Stolens Mester', fordi han har tegnet mere end 500 udgaver af stole. Læs mere om Wegners karriere.
Hans J. Wegners historie
Wegner var en drivkraft i 'Danish Modern' sammen med blandt andet Arne Jacobsen og Børge Mogensen, der var med til at ændre borgernes måde at betragte møbler på i 1950’erne og 1960’erne. Ikke nok med, at Wegner er kaldt for 'Stolens Mester' er han ligeledes kendt for at integrere perfekt udførte samlinger med udsøgte former, og hans design giver minimalismen en organisk og naturlig blødhed.
Wegners indflydelse på dansk møbeldesign kan ikke overvurderes, og med sin evige kærlighed til det gode håndværk og konstante stræben efter nye metoder og præcise udtryk er Wegner stadig en inspiration for nye generationer af møbeldesignere. Med ikoniske møbler som Y-stolen og Skalstolen viser Wegner gang på gang, at gennemtænkt design er tidløst.
Hans J. Wegner producenter
I dag bliver Wegners design produceret af seks producenter. Carl Hansen & Søn en af Danmarks ældste producenter af kvalitetsmøbler og verdens største producent af møbler Wegner. PP Møbler har stor fokus kvalitet og håndværkerne hos PP Møbler er innovative og grundige, og opfordres til at udforske håndværket og udvikle nye og mere præcise måder at forfine produktionsprocessen - altid med en kompromisløs respekt for materialet. Getama har gennem 60 år fremstillet møbler, designet af Wegner. Disse møbler kendetegnes ved deres fine design, polstringer, høje kvalitet og holdbarhed og betragtes af mange som samleobjekter. Fredericia Furniture bygger på enkle principper, hvilket ligeledes ses i de møbler de producerer fra Wegner, eksempelvis Wegners Gyngestol. Erik Jørgensen fik i 1988 tilbuddet om, at producere Wegners Oxchair, som han havde tegnet i 1960. Med Erik Jørgensens ekspertise i polstring af møbler fik han æren af, at producere lænestolen, der blev lanceret i 1989. Pandul fik rettighederne til at producere Wegners smukke og eksklusive lamper. De kan også købes online her.
Wegner-modeller
På vores hjemmeside finder du et stort udvalg af Hans J. Wegners møbler, men du finder et endnu størres udvalg i vores forretning. Møbelhuset 2 viser Danmarks største Carl Hansen & Søn showroom, alle de populære modeller fra PP Møbler, smukke lænestole og sofaer fra Getama, Pandul lamperne og meget, meget mere.
Sammenlagt har Wegner lavet mere end 2500 arbejdstegninger og skitser, som dækker næsten 1000 møbelmodeller. Er du interesseret i en specifik model, eller har spørgsmål til en model er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig også gerne, hvis du har en ældre model fra Wegner stående, som du ønsker vejledning til.
Nedenfor kan du læse Hans J. Wegners livshistorie, lige fra da Wegner blev født i Tønder, til han lærte sine første håndværksmæssige perfektioner, til den voksende succes indtil hans død.
Hans J. Wegners tidslinje
1914-1932
Den 2. april 1914 kom Wegner til verden i en lille familie i Tønder, hvor faren var skomager. Allerede i en tidlig alder viste han sine kunstneriske talenter på tegninger og udskæringer i træ. Han havde en drøm om, at blive billedskærer og som 15-årig lavede han sin første stol. I en alder af 17 år blev han udlært snedker hos H.F. Stahlberg og flyttede som 20-årig til København for at studere på Kunsthåndværkerskolen. Der lærte han fra 1936-1938, før han begyndte som arkitekt.
1932-1937
Efter at have aftjent sin værnepligt i København besøger han det Københavnske Snedkerlaugs udstilling og det bliver klart for den unge mand, at han må forbedre sine færdigheder før han kan åbne sit ønskede værksted på egen hånd.
1938-1942
I 1938 begyndte arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller etableret et kontor i Århus, for at kunne tage sig af projektet til bygningen af byens nye rådhus. I den sammenhæng bliver Hans J. Wegner ansat til at tegne møbler og inventar til rådhuset.
1943-1944
I 1943 beslutter Wegner sig for at begynde sin egen tegnestue og starte som selvstændig møbeldesigner i Århus. Samme år beder Fritz Hansen Wegner om et forslag til en fornyelse af deres bøjet træ produktion. I 1944 designede han den første ´Kina stol´, hvoraf to af dem siden kommer i produktion (FH 4283 og FH1783 – senere produceret på PP Møbler som PP 66).
Derudover tegnede Wegner børnemøblerne ”Peters stol og bord”, som han tegnede til sin gode ven Børge Morgensens børn, og gyngestolen J16. Begge kommer i produktion og bliver i dag produceret af hhv. Carl Hansen & Søn og Fredericia Furniture.
1945-48
I samarbejde med Børge Mogensen tegner Wegner møbler til Snedkerlauget hvorefter han flytter til København, for at blive inspireret af det kreative miljø. I 1946 vinder Wegner og Børge Mogensen 1. præmie i Magasin du Nords konkurrence om mere praktiske og tidssvarende hotelmøbler. Wegner får mulighed for at arbejde tæt sammen med Johannes Hansen, der giver Wegner frie hænder til at lave de møbler på værkstedet, som han har lyst til. I tæt samarbejde med værkføreren Niels Thomsen laver de Påfuglestolen, som bliver det første projekt i en lang række af enestående møbler.
1949-1952
I 1949 begyndte Wegner at samarbejde med Carl Hansen & Søn efter at have tegnet den verdenskendte og Wegsters mest succesfulde design Y-stolen til producenten. Sammen med Finn Juhl og Børge Mogensen bliver Wegners møbler som ”Den runde stol”, ”Påfulgestolen” og den treskallede stol vist i den amerikanske tidsskrift Interiors, der medfører, at amerikanske kunder viser sin efterspørgsel på især ”Den runde stol”.
Wegner begynder et samarbejde med yderligere fire producenter, som hver har deres speciale og Wegner tegner blandt andet CH22, CH23, CH25, Flaglinestolen, Bamsestolen, Kohornstolen og Savbukkestolen (CH29).
1953-1975
Wegner og sine mesterværker begynder at blive kendt rundt i verden og vinder både nationale og internationale priser for sine fantastiske designs. Blandt andet får han æresdiplom og guldmedalje på Triennalen i Milano, Eckersberg-medaljen i 1955, Det Københavnske Snedkerlaugs årspris, International Design Award.
1969-79
Wegner bygger sit eget hus i Gentofte, der præmieres af Gentofte Kommune i 1969. Gennem årene har Wegner mange større projekter, som at tegne møbler til Hotel Scandinavia, Herlev Hospital, Amagercenterets teater og biografer.
1992
I en alder af 78 år ophører Hans J. Wegner med at tegne, men forsætter som rådgiver for sin datter Marianne, der lidt efter lidt har overtaget ansvaret for sin fars møbler.
1993-1995
I 1993 renoveres Vandtårnet ved Museerne i Tønder og et Wegner-museum bliver indrettet i tæt samarbejde med Wegner selv. Samlingen på museet består af 36 Wegner-stole, som er doneret af Hans og Inga Wegner. I 1995 åbnede Wegner museum og bliver både besøgt at lokale, nationale og internationale gæster.
2004
Hans J. Wegner fejrer sin 90 års fødselsdag med 130 produkter i produktion, og interessen for hans design af møbler er stigende.
2007
Med en alder på 93 år dør Hans J. Wegner, men bestemt ikke hans mange mesterværker.