Montana


-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Montana Møbler A/S blev grundlagt af Peter J. Lassen i 1982. Produktion foregår på 19.000 højteknologiske m2 i Hårby på Fyn. Montana beskæftiger knap 200 medarbejdere. Joakim Lassen, der kommer fra stillingen som kreativ direktør i Montana, er tiltrådt stillingen som administrerende direktør, 1. marts 2015.

Montana søger konstant efter den optimale sammenhæng mellem funktionalitet, kvalitet, miljøhensyn, økonomi, æstetik og etik. Dermed er Montana med til at skabe en bedre hverdag for kunderne både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Montanas reolmoduler kan kombineres i en uendelighed. Sammen med Montanas borde, stole og øvrige modulsystemer er der et hav af indretningsmuligheder, som kan danne basis for dit helt personlige rum.

Montana Reolsystem og øvrige Montana modulsystemer er designet af Peter J. Lassen. Montanas bord- og stoleserier er designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Andreas Hansen, Peter J. Lassen, Joakim Lassen, shldesign samt Salto & Sigsgaard. Far og søn, Peter og Joakim Lassen, har sammen designet flere af Montanas produkter - ofte i samarbejde med Montanas designteam og eksterne designere.

Montana elsker detaljerne. Og der er nok af dem: Udskæring af plader, overfladebearbejdninger, håndfletningen af Panton One stolesæder ...
Alt sammen foregår med den største præcision og kærlighed til de små ting, der gør den store forskel.